Tanker om

Ny sæson #GoT

juli 13, 2017
Nikolaj Coster-Waldau

Det er lige oppe over, den nye sæson af Game of Thrones. Folk går bananas, men jeg er først lige gået i gang med Game of Thrones. Efter Lasse har set alle sæsonerne og efter ALLE elsker serien, tænkte jeg at jeg måske også skulle give den en chance. Det var faktisk en rigtig god ide.

Jeg har nu set sæson 1 og har set de første par afsnit af sæson 2, og jeg må sige jeg er ved at være lidt hooked. Eller det vil sige alt det der blod og døde mennesker, kan de godt pakke sammen, men de forskellige personer og deres historie er faktisk ret spændende, og jeg vil se om det ikke bliver ved med at være det.
Jeg har givet Game of Thrones, en reel chance og det er slet ikke så slemt igen som jeg troede. At jeg så er 6 sæsoner bagud, er jo så bare det. Jeg skal nok nå at være med engang. Men fordelen er jo så også at jeg ikke skal vente en hel uge på det næste afsnit.

Jeg synes der er plusser og minus’er ved serien, men alt i alt er der flere plusser end minus’er.

5 ting der er nederen ved Game of Thrones

1) Det er i en middelalder/ridder tid. Ikke min fortrukne tidsalder. Men det går.
2) De slår alt ihjel og halshugninger er en ting i næsten hvert afsnit. Alt det blod – AD!
3) De behandler ikke deres kvinder specielt godt, kvinderne skal bare se godt ud og holde kæft.
4) Der er alle mulige mærkelige væsner alle vegne, sådan lidt sci-fi. Ikke lige mig.
5) Der er tusind forskellige familier med mystiske navne, som man skal holde styr på – det er sgu svært!

5 ting som gør Game of Thrones ret awesome.
1) Kvinderne er super seje og kan klare sig selv uden deres mænd. De er virkelig stærke.
2) Der sker hele tiden noget nyt, og der er hele tiden en spænding i serien.
3) De har en dværg med som har en stor rolle som ikke er en alf eller noget andet. Men en rigtig mand. Det er en sjældenhed i filmindustrien hvor dværge stort set kun får fjollede roller.
4) Der er en del danske skuespillere med. Særligt Nikolaj Coster-Waldau spiller en stor rolle, hvor han er en kæmpe idiot.
5) Det er en af de mest hypede serier i dag. Det må man da give dem…

Jeg troede aldrig jeg ville få set GoT, men jeg er i fuld gang.

Foto: zimbio.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *